Torsdag den 25. juni kl. 10-10.30 holder Brian Nygaard Oswald, fra PrivacyBoozt, det første i en række af GDPR-webinarer, hvor han vil gennemgå seneste afgørelser fra Datatilsynet med sine ekspertbriller.
Jyllinge-Sejlklub-sagen, DMR-sagen, Carlsberg-sagen mv. vil blive gennemgået. Du får en kort gennemgang af afgørelserne samt en perspektivering (“hvad kan vi lære af afgørelserne?“).
Jyllinge Sejlklub-sagen drejer sig om, hvorvidt man må lægge gamle klubblade på Internettet med adresseoplysninger, alder mv. på medlemmerne uden deres samtykke – og om man er berettiget til at sige “nej”, når et medlem så anmoder om sletning af disse oplysninger.
Carlsberg-sagen drejer sig om behandling af personoplysninger i forbindelse med et ansættelsesforløb, hvor den pågældende ikke blev ansat. Sagen omhandler således bl.a.
- Hvor længe man må opbevare en ansøgning efter at stillingen er besat (til anden side).
- Om der er behandlingsgrundlag i “interesseafvejningsreglen” til at opbevare ansøgningen for at kunne imødekomme eventuelle indsigelser om diskrimination.
Du vil udover gennemgangen af sagerne få en introduktion til det helt nye “PrivacyBoozt” (ugentlige netværks-/erfamøder), der går i luften ca. 1. september.
Du kan tilmelde dig gratis her.