Nyuddannet jurist med interesse for GDPR

Fuldtidsstilling i København eller Aalborg, Danmark.

 

OM WIRED RELATIONS:
Wired Relations er en dansk SaaS tech-virksomhed, som har forandret privacy og security management ved at gøre det simpelt og tilgængeligt. Vi tilbyder én af de mest brugervenlige privacy og security management-platforme på markedet – der anvendes af hundredvis af store og små organisationer til at skabe og opretholde compliance med GDPR, CCPA og andre globale regulativer og standarder.

Vi er en startup-virksomhed i vækst med et internationalt team af på 30+ medarbejdere – og vi glæder os til at byde endnu flere velkommen. Vi er nu på udkig efter en jurist med speciale i databeskyttelse, der bliver en del af vores Customer & Compliance-team.

 

OM DIG:
Du er velorganiseret, proaktiv og tilegner dig hurtigt ny viden – og du har erfaring med databeskyttelseslovgivning. Du trives i et dynamisk arbejdsmiljø, deltager aktivt og engageret i samarbejder på tværs af organisationen, og har et naturligt fokus på vidensdeling og den fælles indsats. Vi forventer, at du har stor interesse for databeskyttelse, har haft databeskyttelse som fag på universitetet, og at du har lyst til at specialisere dig yderligere indenfor området. Skulle du have kendskab til informationssikkerhed, er dette blot et stort plus.

 

DIT TEAM OG DIN ROLLE:
Vi er et team af hhv. fire onboarding-specialister, en Customer Success Manager og to GDPR-jurister. Vi sætter kunden og kundens behov i centrum, og prioriterer at formidle databeskyttelsesforordningen i et klart og letforståeligt sprog, både internt og eksternt. Vi er et relativt nyt team, og du har derfor mulighed for selv at være med til at definere dine arbejdsopgaver. Jo, og så kan vi faktisk være helt behagelige at være omkring, og vi vil gøre vores bedste for, at du kommer til at føle dig hjemme.

 

DU FÅR BL.A. ANSVARET FOR:

  • at understøtte arbejdet med intern compliance, herunder vedligehold af politikker, awareness og intern audit, samt ISO 27001-certificering
  • at assistere vores onboarding-specialister i deres arbejde med kunden, hvilket blandt andet betyder, at du kommer til at besvare first-level juridiske henvendelser og eksempelvis skrive artikler til internt brug
  • på længere sigt at være behjælpelig med at identificere kundens behov og rådgive herefter, samt vejlede ift. den videre udvikling af produktet

 

DET ER ET KRAV, AT DU:

  • er uddannet jurist eller erhvervsjurist og gerne har praktisk erfaring med GDPR-implementering i virksomheder, enten som konsulent eller intern medarbejder
  • har lyst til at arbejde med flere projekter sideløbende, og trives med at være del af en virksomhed i kontinuerlig forandring
  • har tekniske kompetencer og gode kommunikative evner
  • har lyst til og nemt ved at lære nyt, og er dygtig til at handle på og løse problemer og udfordringer
  • har dansk på modersmålsniveau og taler og skriver engelsk på højt niveau

 

DET KAN VI TILBYDE:
Ansættelsen er med tiltrædelse hurtigst muligt. Indsend venligst din ansøgning og dit CV via The Hub så vender vi tilbage hurtigst muligt. Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores Senior Compliance Manager Lene Gram Skjoldager på +45 71721371.

Deadline for ansøgninger er 18. juli 2021, og vi vil løbende indkalde kandidater til interview.

 

Find more careers at https://wiredrelations.com/careers