Styrken ved samarbejde: 10 grunde til, at Databeskyttelse og Informationssikkerhed bør gå sammen

By 
Jacob Høedt Larsen
November 8, 2024

I en verden, hvor databrud er lige så almindelige som kaffepauser, er informationssikkerhed og databeskyttelse som det ultimative politi-makkerpar, vi kender fra film som Dødbringende Våben og Bad Boys.

En løsning til infosec og databeskyttelse

Wired Relations er en GRC-løsning, som er skræddersyet til databeskyttelse og informationssikkerhed. Mange af vores kunder udnytter allerede platformen til både deres GDPR compliance og deres ISO 27001-håndtering. Én samlet løsning gør det muligt at udnytte de samme informationer og workflows.

Hvorfor ikke arbejde sammen om leverandørstyring, risikostyring og hændelseshåndtering - blot fo at nævne et par af de områder, hvor det giver mening.

Databeskyttelse er den regelrette detektiv, mens informationssikkerhed er muskelkraften, der beskytter området mod indtrængende.

Sammen er de de helte, der holder organisationens data sikre—men kun når de arbejder sammen.

"Vi ser hos Wired Relations flere og flere databeskyttelses- og informationssikkerhedsfolk gå sammen om den samme GRC-løsning og bygge videre på hinandens gode arbejde for at opnå mere. Og det giver mening," siger Gilli Haraldsen, medstifter af Wired Relations.

Lad os dykke ned i hvorfor.

Målet med databeskyttelse og informationssikkerhed er lidt forskellig. Databeskyttelse handler om at beskytte vores alle sammens personlige information, mens informationssikkerhed mere bredt forsvarer dataintegritet, fortrolighed og tilgængelighed.

Men mange af deres workflows er ens. At integrere databeskyttelse og informationssikkerhed strømliner ikke blot workflows; det øger også modstandsdygtighed, forenkler risikostyring og styrker tilliden til ens organisation.

Her er 10 områder, hvor det giver mening at arbejde sammen:

1. Adgangskontrol

Forestil dig at arbejde i en HR-afdeling med adgang til medarbejderes personlige oplysninger. Både databeskyttelse og informationssikkerhed kræver stram adgangskontrol, så kun autoriseret personale håndterer følsom data. Denne tilgang både beskytter personlige oplysninger og reducerer uautoriseret adgang, hvilket øger tilliden og compliance.

2. Risikostyring

Både databeskyttelses- og sikkerhedsteams gennemfører risikovurderinger med fokus på sårbarheder i databehandling og -lagring, vurderer og mitigerer risici. De fokuserer på henholdsvis de registrerede og organisationen, men sårbarhederne og løsningerne er ofte de samme.

3. Dataminimering

Forestil dig en projektleder i marketing, der overvejer, hvor meget kundedata der skal indsamles til en kampagne. Både databeskyttelse og informationssikkerhed foretrækker, at virksomheden har så få data som muligt. Denne tilgang begrænser nemlig virksomhedens eksponering, beskytter kundens informationer og reducerer risikoen for databrud med unødvendige data.

4. Sletning af data

Hvis man gemmer data for evigt, øger det virksomhedens risikoen og bryder formentlig med persondataforordningen. Ved at etablere klare politikker for sletning kan organisationer overholde GDPR og reducere risikoen for, at information falder i forkerte hænder. 

5. Håndtering af sikkerhedshændelser og databrud

Ved et databrud og andre sikkerhedshændelser er tiden afgørende. Vi skal stoppe truslen, håndtere henvendelser til myndigheder, rydde op og lære. En samlet tilgang som inkluderer både databeskyttelse og informationssikkerhed gør det muligt at koordinere, opfylde lovkrav og minimere eksponeringen, hvilket kan være forskellen mellem en inddæmmet hændelse og en PR-katastrofe.

{{factbox-dark}}

6. Leverandørstyring

De fleste organisationer outsourcer databehandling til tredjeparter, alt fra cloududbydere til betalingsplatforme. Både databeskyttelses- og sikkerhedsteams vurderer og fører regelmæssigt tilsyn med disse leverandører for at sikre overholdelse af databeskyttelses- og sikkerhedsstandarder. Denne tilgang afbøder risici forbundet med outsourcingen og beskytter mod sikkerhedshændelser i forsyningskæden.

7. Dataintegritet og -nøjagtighed

Forestil dig et kundeserviceteam, der er afhængigt af præcise data for at betjene kunder. Både databeskyttelse og informationssikkerhed arbejder med datanøjagtighed, da unøjagtige eller forældede data kan føre til dårlige beslutninger og bøder. 

8. Kontrol og monitorering

Revision og monitorering er kritisk i begge felter. F.eks. skal et finansteam, der har adgang til følsomme økonomiske data, have alle handlinger logget. Disse logfiler opfylder ikke blot databeskyttelsesregler, men støtter også sikkerhedsteams i at identificere uautoriseret adgang.

9. Awareness og uddannelse

Uddannelse af medarbejdere om best practice i forbindelse med databeskyttelse og sikkerhed er afgørende. Når medarbejdere på tværs af afdelinger forstår vigtigheden af at beskytte følsomme oplysninger, er de mere tilbøjelige til at følge politikker, der forsøger at forhindre sikkerhedshændelser og databrud. Et integreret træningsprogram styrker både databeskyttelse og sikkerhed og skaber en kultur af ansvarlighed.

10. Samme grundlæggende data

Alt i alt handler både databeskyttelse og informationssikkerhed om at sikre, at processer, der involverer data, kører sikkert og lovligt, at vi kender de systemer, vi bruger, og regelmæssigt styrer de leverandører, der leverer disse systemer.

For informationssikkerhed og databeskyttelse er samarbejde ikke bare logisk—det er essentielt. 

Når disse to fagligheder går sammen, kan de imødekomme lovkrav, strømline processer og forsvare organisationen mod cybertrusler effektivt.

Vil du se, hvordan informationssikkerhed og databeskyttelse kan arbejde sammen i Wired Relations - så book en demo.